Kundeservice holder lukket i helligdagene imellem jul og nytår til og med d. 1. januar.

Ideer til en hyggelig og stemningsfuld jul

oprettet d. under Inspiration

Ideer til en hyggelig og stemningsfuld jul

Lad os håbe at julemanden kommer hjem fra ferie, inden det bliver december!

I mellemtiden vil jeg gerne hjælpe lidt med at komme i god julestemning :)

Julen er hjerternes fest

Juletiden er magisk. Fyldt med glitter og tændte stearinlys. Fyldt med kærlighed og varme, små kys under misteltenen, og ekstra tid til nærvær. En årstid hvor man samles med familie og venner til hyggelige gløggeftermiddage med hjemmebag og skønne aftner med duftende gran og julemusik.

Hvordan kommer man i julestemning

Allerede i begyndelsen af december måned, kan man invitere familie og venner med en tur i skoven. Her kan man samle gran, mos, kogler og bark til juledekorationerne, og efter skovturen er det dejligt at komme hjem i varmen.


Nu kan man sætte sig i nogle behagelige stole omkring spisebordet og hygge sig med gløgg og æbleskiver. Det både luner kroppen og mætter maven. Tænd loftslampen og find noget ler og gran frem sammen med de ting I fandt i skoven. Nu skal der kreeres juledekorationer. Det kan være en god ide at lave nogle ekstra dekorationer, så man har en værtindegave, såfremt man skal på nogle julebesøg.

 

Man kan fint lave sine dekorationer på bl.a. træstubbe og flade runde sivmåtter. En anden ide kan være at pynte en vase eller skål med mos og tulipanløg eller andre af naturens fantastiske smukke ting.

Julegaverne

Det er hyggeligt at lave sine egne julegaver. Især børnene holder utrolig meget af det. Man kan lave fine æsker ud af tændstikæsker med glanspapir, perler, glimmerdrys og blinkende stjerner. Man kan også lave små skulpturer med sten man har samlet på stranden. Lim stenene sammen til en sjov figur, og mal den med akrylmaling.

 

Julegaver


Når gaverne er færdige, skal de pakkes ind i festligt og farverigt papir. Bind nogle smukke bånd omkring gaven, og sæt hjerter og stjerner på som dekoration. Læg de færdigindpakkede julegaver i en fin flettet kurv, og lad den pynte i hjemmet, indtil det er tid at lægge gaverne under træet.

Julekonfekt og hjemmebag

Det er så dejligt at have en hel dag i køkkenet sammen med familien, hvor man kan lave julekonfekt og bage småkager. Konfekten skal både rulles, formes, dyppes i chokolade og smages til. Nybagte vaniljekranse, pebernødder og brunkager breder sin liflige duft rundt i hele huset, og ud af højttalerne danser julemusikken på den hyggeligste vis.

Når det sner

Det er ikke altid vi har sne i julemåneden, men skulle vi være så heldige, er det super skønt at klæde sig varmt på og gå ud og kælke med børnene. En skøn stemning, når man suser ned af bakkerne, med snefnug på næserne og vilde latterkramper. Når man har kælket færdig og bygget en snemand, er det godt at komme hjem og hænge tøjet til tørre på diverse knagerækker, og komme ind i stuen og sætte sig i sofaen

 

Man tænder måske op i brændeovnen, laver varm chokolade i store krus og ser en julefilm på tv, alt imens de røde æblekinder stråler af glæde og begejstring. Om man skal se filmen Nøddebo Præstegård, Alene Hjemme eller måske Love Actually er smag og behag. Her handler det om traditioner, lyst og stemning.

Hjemmelavede julekort

Det er virkelig hyggeligt at lave sine egne julekort. Når familien sidder på sofabænken omkring et plankebord, der bugner med pap, karton, glimmer, glansbilleder, lim og farver, er der virkelig lagt op til at bruge fantasien. Det er så dejligt at få et håndlavet og håndskrevet julekort fra nær og fjern og en skøn følelse, når man sender sine egne hjemmegjorte kort til de mennesker, man holder rigtig meget af.

 

Når man nu er i gang med at klippe og klistre, kan man fortsætte med at flette hjerter og kræmmerhuse, stjerner og guirlander. Sæt en lille snor eller hank i de færdiggjorte ting og pynt en vase med gran. Hæng nogle af tingene op på grangrenene, og gem de resterende ting til juletræet.

Lyskæder og små grantræer

Levende lys og lyskæder er noget der hører julen til. Når man slukker de store loftslamper, og tænder de forskellige hyggelige bordlamper og lyskæder rundt omkring i huset, bliver man fyldt med ro og stemningsfulde tanker.


Man kan f.eks. hænge en lyskæde rundt omkring spejlet i entréen. I stuen kan man sætte et lille grantræ i en stor krukke. Pynt træet med en juletræskæde og nogle bitte små glimtende julekugler i nogle af dine yndlingsfarver.


Hvis du har en skænk i stuen, vil det også se flot ud at dekorere den med juleting. Lav et arrangement hvor du samler nogle af dine yndlingsnisser og læg et par julekugler ved siden af nisserne. Herefter lægger du en lyskæde på skænken, der snor sig ind og ud imellem din dekoration.

Julemarkeder og gåture

Der findes rigtig mange forskellige julemarkeder rundt om i landet. Her kan man købe dejlige juleting og samle inspiration til at lave sine egne julegaver og julepynt. Det er også et godt sted af komme i julestemning, da man cirkulerer rundt blandt glade og hyggelige mennesker med en liflig duft af gløgg og æbleskiver i næsen.

 


En gåtur gennem byen er også noget helt særligt i julen. Næsten alle byer har tændt det store juletræ på torvet, og gågaden er fyldt med lysende guirlander, små juleboder og duften af brændte mandler. Man møder måske en gammel ven, som man ikke har set siden sidste jul, og hist og her er der gademusikanter, der spiller de hyggeligste julemelodier.  

Juletræet

Der er nogle mennesker, der har tradition for at gå i skoven og fælde deres eget juletræ. Det er så hyggeligt. Familien er samlet, og alle gør en stor indsats for at finde det flotteste og smukkeste træ.


Når det rigtige træ er fundet og bragt hjem, er det tid til at hygge sig med en lidt sen frokost. Pynt spisebordet med gran og julekugler, og sæt en eller to fine lysestager på bordet. Juleservietter og den røde dug er også med til, at den hjemmelavede rullepølse, de stegte sild og den hjemmebagte leverpostej med bacon smager ekstra godt af jul.


Måske har man fældet et ekstra lille juletræ, som man kan placere ude i haven med en lyskæde på. Det er så fredfyldt at sidde indenfor i sin bløde lænestol og kigge ud på lysene i haven, mens sneen daler stille ned.

 

Dette er blot en lille smule af, hvad man kan foretage sig i julen. Hold fast i de gamle traditioner, og glæd dine nærmeste med din omsorg og dit nærvær. Duft og smag på julen, og nyd de hyggelige stunder med familie og venner. 

Rigtig Glædelig Jul !!


Kommentar(er) 2

  • Henrik
    Henrik https://www.villahus.dk/shop/3-doerhammer/

    Hej ... jeg skal finde en julegave til min gamle mor som ønsker sig en dørhammer... Hun har sendt mig dette link https://www.villahus.dk/shop/3-doerhammer/ men hun vil ikke fortælle mig hvilken en hus ønsker sig ... hun siger det skal jeg selv vælge .... hvilken en ville I vælge til en dejlig kvinde på 76 år ?

    Svar

    • Nicolai Østergaard
      Nicolai Østergaard http://www.boboonline.dk

      som kommentar til af Henrik

      Hej Henrik :) Jeg beklager sent svar.. Jeg ville da ønske at vi havde nogen her på shoppen jeg kunne anbefale, men det har vi desværre ikke - det kunne måske være det næste.. mht. hvilken en du skal vælge, så er det svært at sige uden lidt mere info. Hvilken farve og stil har døren? Er din mor til farver? Hvad er budgettet? Ser frem til at høre fra dig :) Vh Nicolai Østergaard BOBO

      Svar

Skriv din kommentar

image
image
image
Har du brug for hjælp?

Vi står klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål

Til top

Er du fra Færøerne?

Få vist priser inkl. indfortoldning, levering og færøsk moms

Shop nu
SPØRG
OS
arrow
arrow 1
Har du brug for hjælp?
logo
helpline

Hej med dig! 👋🏼

Vi har åbent fra 8-22 alle dage, også i weekenden! Skriv til os og lad os hjælpe dig med dit næste indretningskøb.

agent
Nicolai Østergaard clock Nogle få minutter
logo
agent
Hej 👋
agent
Vidste du at vi altid har:
✓ Åbent på chatten 8-22 alle dage
✓ Gratis fragt til døren v. køb over 499 kr.
✓ Tryghedsgaranti
✓ og prismatch? 🥳
agent
Er der noget vi kan hjælpe dig med? 😊
agent

Nicolai Østergaard

Hej Vidste du at ...

logo